GRATIS SIKKERHEDSTJEK

RING PÅ T. 72301139

DKS Låse & Alarm tilbyder et gratis uforpligtende sikkerhedstjek til private- og erhvervskunder. Lad vores dygtige medarbejdere se dit hjem/ ejendom/ område med tyvens øjne.

God mekanisk sikring har en præventiv virkning og betyder ofte, at tyven opgiver at bryde ind. Mange tyve foretrækker at arbejde i stille omgivelser, derfor er liv, lys og støj indbrudstyvens værste fjende. Tyvene skaffer sig adgang med simple midler som fx en skruetrækker, der kan bruges til at brække vindueslister eller forældede låse op med.

Det er desuden et generelt problem, at mange boliger er udstyret med gamle låse, der er slidte og derfor lette at bryde op. DKS Låse & Alarm anbefaler at udskifte låse og tilbehør mindst hvert tiende år, da de som alle andre mekaniske produkter bliver udsat for slid. Når du skifter låse og tilbehør giver det dig også et nyt overblik over hvem der har adgang til din bolig. Det kan være svært at holde rede på hvem der har kopier af ens nøgler, og hvor mange der er i omløb.

DKS Låse & Alarms gode råd og tips i den almene bolig:

  • Lås alle haveredskaber og værktøj inde
  • Installér udendørs belysning med sensor
  • Køb timere der tænder/slukker lyset i værelserne når du ikke er hjemme
  • Alliér dig med dine naboer - hjælp hinanden med at holde øje med området
  • Sørg for at værdifulde genstande/ mærkevarer ikke kan ses udefra
  • Undgå at skrive at du er afsted i en længere periode på de sociale medier
  • Udskift gamle låse og nøgler
  • Installér vindueslåse på vinduer der kan bruges ved indbrud
  • Installér terassedørslåse på alle terassedøre
  • Installér en alarm i hjemmet med vagtordning